Månedsarkiv: februar 2016

Hvilke planter skal jeg vælge til mit drivhus?

Når det kommer til valget af planter til drivhuset, kan det være svært at orientere sig- især som ny drivhusejer. Men det behøver slet ikke at være så svært, selvom det kan virke uoverskueligt at vælge fra og til.

De oplagte valg

Man kan ikke komme udenom at nogle planter er helt oplagte at vælge til drivhuset. Både fordi, at de er lette at holde (hvis man følger forholdsreglerne), passer sammen og kan give en god og frugtbar høst hver sæson.

Tomater, agurker, peberfrugter, krydderurter og fx chili er dejlige at arbejde med, og har langt lettere ved at blive en succes i drivhuset end andre sorter.

Den elskede tomat

Tomaten er nok den mest elskede plante i de danske drivhuse. Det er den, fordi den er let at dyrke, smager fantastisk og  giver en taknemmelig høst. Man kan både så tomater og købe tomatplanter hos den lokale planteskole. Hvis man selv dyrker dem fra bunden af, er det dog en noget mere besværlig og lang proces- selvom det sagtens kan lade sig gøre.

De oplagte valg af plantearter til drivhuset er gode til både begynderen og drivhusejeren, der sætter pris på lækre basisplanter, der ikke er for vanskelige og krævende og svære at dyrke.

Eksotiske planter- mod på lidt udfordring

Hvis man er lidt træt af de oplagte valg, eller bare gerne vil forsøge sig med nogle nye udfordringer, kan det være en sjov ide at vælge nogle eksotiske planter til drivhuset- om end man skal være opmærksom på, at disse planter og vækster kan være mere krævende og fintfølende. Lad drivhuset få et tropisk islæt og kast dig ud i planter så som citroner, appelsiner, kiwi, fersken, vindruer og fx auberginer. Nogle gange kan forsøget i sig selv være det sjove i processen, og når man så lykkes, vil glæden ingen ende tage.

Blomster og potteplanter

Romantiske blomster kan sagtens få en helårsplads, og ikke kun overvintre, i drivhuset- Især hvis man bruger drivhuset til både dyrkning og ophold er blomster et oplagt valg. Der findes både lette og svære blomster, når det kommer til drivhuset, og man kan altid spørge sig frem, hvis man er i tvivl. Det er altid smukt med potteplanter- fx roser, dahlia og palmesorter, hvis man vil skabe en eksotisk og afslappet stemning. En del eksotiske planter og blomster kræver dog mere lys og varme.